Kvæðasavn

I Dannemænd, enhver for sig

Annað heiti:
Den Femte Sang Om Ægte-Folkes Embede

Uppskrift: Katekismus1714.
Far til yvirlit yvir allar uppskriftir.

1. I Dannemænd, enhver for sig,
Som eyer Ægte-Mager,
Seer til at I lemfældelig
Huusholdnings-Aaget drager.
Seer til, hvordan I holder Huus,
At I med ingen Overfuus
Jers smukke Qvinder plager.

2. Men boer hos dennem med Forstand,
Og deeler med dem Ære,
Saa Qvinden med sin ægte Mand
Kand kierlig sammen være.
Og om i Huuset hender sligt,
Som siunis noget skrøbeligt,
Skal mand dog overbære.

3. I veed, hvad Svaghed Qvinder har,
Og hvad de med sig føre;
Mand skal derfor de svage Kar
Med varlig Hænder røre;
Thi see, GUds Naadis Himmerig
Skal dem saa vel som mig og dig
Med Arve-Rætt tilhøre.

4. Bortkaster Larm og Bitterhed,
Thi saadant lader ilde,
Mand ogsaa kunde let derved
Sin Kierlighed forspilde,
Og Eders Bønner kunde saa
Hos GUd ey nogen Fremgang faae
Hvor tit I bede vilde.

5. I Qvinder! det er Eder sagt,
I skal jers Mænd adlyde;
Thi Manden haver Overmagt,
Hand raade bør og byde.
Naar Manden æris, æris GUd,
Thi GUd gaf den Befaling ud,
Saa bør mand det udtyde.

6. Det var ey Sara nogen Skam,
Hun blev derfor ey verre,
Hun lydig var sin Abraham,
Og kaldet hannem Herre;
Beviiser samme Velgefall,
I Sara Døttre blive skal
Og Hendes Tittel bære.

7. Og skulle der end komme paa
En liden Knur og Trette?
Da skal I dog frimodig staae,
Ald Frygt til Side sætte.
Med Tiden det vel bliver got,
Mand kand forvikledt Traad og Tott
Med Lempe meget rette.

(c) Dansifelagið í Havn